
Korrekt træning er altafgørende i forhold til at udnytte en hests potentiale. Derfor vægter vi træningen højt – lige fra første kontakt med føllet, til unghestens tilridning og den voksne hests videreudvikling. Vi er flere dygtige ryttere i familien, og samtidig har vi ofte én eller flere professionelle beridere tilknyttet vores stutteri for at opnå de bedste resultater for vores heste. Vores trænerteam tilbyder også træning på stedet eller ekstern undervisning og kurser.
Vi har netop nu plads til en eller to trænere, som kan være med i arbejdet med ungheste, salgs- kårings- og konkurrenceheste. Der er mulighed for at bo på gården. Vi lægger vægt på, at du er ærlig, ambitiøs, selvstændig og erfaren islandshesterytter. Lyder det som noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi kan tilbyde fantastiske omgivelser og masser af gode heste!