Vi har været i Island her først på måneden, anledningen var at besøge familien og holde fødselsdag, lidt heste skulle der også være plads til, så vi besøgte blandt andet Agnar og Birna i Staðarhúsum i Borgarfjörður sammen med Svava´s bror Vilhjálmur.
Der er flere af familiens gode heste i træning bl.a. Ágústínus frá Melaleiti og Kraftur frá Efri-Þverá.
Agnar viste os Ágústínus og Glymur frá Innri-Skeljarbrekku under rytter, imponerende heste.
Senere på ugen var vi med Halldór i Efri-Þverá at se på stoddet. Så var der ikke så langt til Skagafjörður og bad Vilhjálmur os om at se på føl efter Ágústínus. Vi var ikke så svære at overtale vi var meget begejstrede for det som vi havde set et par dage før.
Det hele endte med at vi måtte trække lod om et hingsteføl, med Burkni frá Borgarhóli som morfar (Halldór vandt)men vi fik også et par gode føl, en brun(Jörp) hoppe efter en søster til Burknidatteren (de er ellers efter Kýrholts-Rauðka begge to) og en skimmel hest af Mosfellsslægt.
Ydermere har vi sammen med Svava´s brødre købt Burknidatteren. Vi sætter hende så til Ágústínus til sommer med håb om et kanonføl men så skal vi lige have snakket om hvem ejer det føl der er i hende 🙂
Sådan kan det gå.
Desværre kom kameraet aldrig op af tasken i Skagafjörður det var der simpelthen ikke tid til, føllene skulle gennemgås i det begrænsede dagslys. Vi må nøjes med billeder fra området omkring Efri-Þverá.