Avl af islandske heste

På Stutteri Ahl har vi mere end 30 års erfaring med avl af islandske heste. Vores målsætning er at fremavle sunde heste, som er smukke og samarbejdsvillige med stærke gangarter og et alsidig talent.

En Ahl-hest er en hest, du aldrig glemmer

En bedste ven og en samarbejdspartner – en, der giver dig oplevelser for livet.

Hestene fra Ahl er store og letbyggede med stærke gangarter og et venligt sind.

Det er vigtigt for os at avle heste af høj kvalitet i alle henseender.

Vores avlsmål er:

  • Et venligt og samarbejdsvilligt sind
  • Smuk og velproportioneret med lang, velansat hals
  • Taktfaste gangarter og let til tölt
  • Gode, smidige bevægelser med lange skridt i alle gangarter

Vores avl er en blanding af gamle islandske traditioner og frisk nyt blod.

Fem led tilbage i familien har vi været hestefolk – Svavas oldefar var berider i slutningen af 1800-tallet på Island!

Arbejdet er en direkte viderebygning på vores families avl på Island gennem generationer. Derfor kender vi hestenes egenskaber mange led tilbage i tiden. Det sikrer os et bredt grundlag, når vi skal træffe avlsbeslutninger.

Vi følger hestene fra befrugtning til føl, unghest og ridehest. Når du køber en hest fra Stutteri Ahl har vi derfor et indgående kendskab til hestens liv, opvækst og personlighed. Vi har selv redet alle vores avlshopper og sammen med beridere her på gården har vi fremstillet dem til kåring. Mange af avlshopperne har Tinna og Freyja også redet stævner på. Så vi kender de heste, vi avler på. Kun de bedste hopper og hingste, som opfylder vores avlsmål, indgår i avlen.

En stor stjerne i vores avl er hingsten Gæfur fra Ebeltoft. Hans afkom er fantastiske rideheste med stærk tölt i alle tempi. De er venlige og stabile i sindet. Og så er de store med høj skulder og flot hals.
Læs mere om Gæfur her

avl-af-islandske-heste