Vi har fået 4 føl her i slutningen af maj. Jeg har sat masse billeder ind på vores facebook.com/stutteriahl men vores over 10 år gamle hjemmeside skal også have æren af billeder af de smukke føl.
Man kan godt se vores side på facebook uden at være medlem.Vi fik hopper, ved Eldsnör og Skvísa, og hingste ved Sigð og Snörp. Alle føllene er efter Gæfur, vi avler sikkert og godt ved ham.
Vi er i gang med flere helsøstkende fra 3 af disse hopper og de er bare så fine. Godt sind, meget smukke og meget gode gangartsanlæg.
Navnene er ikke fastlagt endnu, nu har vi jo god tid til det fra i år.
Det er svært at trække nogen frem for andre, måske Sigð søn, stor, letbygget, langhalset, modig og velgående 🙂
Den anden hingst efter Snörp er også meget fin, høje skuldre, velansat hals og let og velgående.
Hopperne er lysere i pelsen, praler ikke så meget, men velgående og smukke.
Eldsnörs føl er som regel reserverede, hun passer godt på dem. De er ikke altid de flotteste men det bliver de, den hals de har vokser sig længere efter som de bliver ældre og stor man har de som regel. Sindet er ekstraordinært samarbejdsvilligt.