Det har været med spænding af flere årsager at vi har ventet på at Héla folede.
Det der har nok bekymret os mest var at da hendes mor folede for anden gang måtte hun aflives p.g.a. komplikationer. Så vi har kun Héla efter hende.
Man ved godt at der er mikroskopisk mulighed for at noget går galt med man kan ikke helt slippe det.
Det gik hellere ikke helt uden dramatik. Kl. 4 natten til lørdag, da jeg var der nede, havde Héla folet men Tvenna gik med føllet. Jeg kunne ikke rigtig få Héla og føllet sammen, det var som om hun ikke vidste hvad hun skulle med det?
Tvenna og Skvísa forstyrrede også hele tiden så jeg måtte ringe efter Jesper til hjælp.
Jeg tror Héla har været lidt apatisk efter selve folingen og Tvenna har ikke kunne tage det at hun ikke passede ordentlig på føllet.
Vi fik dem hjem på boks, heldigvis havde vi en stor rengjort boks som vi kunne lægge masse friske spåner i, da vi ellers helst ikke tager nyfolede hopper ind.
Her har vi så haft dem inde indtil i går eftermiddags hvor vi satte Hèla ud på den store strandeng.
Derefter satte vi Eldsnör ind hende til selskab, hun folede i torsdags. Eldsnör passer rigtig godt på sine føl og ville slet ikke forstyrre Héla mente vi.
Da oplevede vi noget som vi ikke har set før. Héla jagtede Eldsnör, glemte næsten helt sit føl som løb i fuld firespring efter hende.
Vi er overbeviste om at det var Hèlas måde at beskytte hendes føl på.
Her til morgen er der så ren idyl ned på engen og vi vover snart at sætte de andre ind.
Héla fik en fin sortbrun hoppe, efter Glotti frá Sveinatungu, som jeg tror bliver skimmmel med noget der ligner et glasøje i den ene side. Det må være Gottis blis der slår igennem.
Føllet har hele tiden været meget livskraftig og Héla har ej hellere afvist det nogen sinde, hun vidste bare ikke helt hvad hun skulle.